Fugle-kogler
På oplevelsesstien og ved P-pladsen kan man finde store grankogler. De kommer fra nogle høje fyrretræer.
Sammen med børnehaven har vi været på grankoglejagt.
Vi bandt en snor i grankoglerne, dyppede dem i fedt med peanutbutter, trillede dem i fuglefrø og fik hængt op til glæde for fuglene.
HUSK at fuglene kun skal fodres i de kolde måneder, hvor de har sværere ved at finde føde, men har brug for meget energi, for at holde varmen. Hvis man fodrer om foråret, bruger hannerne for meget tid på at spise og for lidt på at få unger.
Du kan også lave fugle-kogler, men husk at passe på med det varme fedtstof. Og husk at hvis koglerne er helt våde, trækker de sig sammen. Så snup koglerne på en tør dag, eller lad dem ligge et par døgn indenfor og tørre først, så de er foldet ud og kan rumme en masse fedt og fuglefrø.