Fyr – skovfyr og bjergfyr
Et fyrretræ kan blive op til 15-45m. højt og nogle fyrretræer kan blive helt op til 80m. høje. Fyrretræets levetid er typisk mellem 100 og 1000 år, nogle fyrretræer bliver langt ældre. Fyrretræet producerer mange frø.
Fyrretræet bruges ofte til at lave møbler af.
Blå splint er en sygdom som kun fyrretræer kan få. Når fyrretræer får blå splint, begynder det at tabe nålene, og begynder at visne. Det kommer til at se ret bart ud. De smitter ikke, de andre træer.
På skolens grund har vi to slags fyrretræer. der ligner hinanden
1. Skovfyr
Skovfyr er et stedsegrønt (det har grønne blade/nåle hele året) nåletræ. Først er det kegleformet (som en isvaffel der vender på hovedet), senere kommer det mere til at ligne en paraply i sin form.
Barken er først lysegrøn og skællet, så grålig og ru og til sidst bliver den mere sprækket og med dybe revner. Med alderen bliver barken øverst på træet, lidt skællet og glat og er rødgul til orangerød. Knopperne på træet er rødbrune med hvidt harpiks. Nålene på træet er stive og blågrønne, og ca. 4-6 cm. lange. Skovfyr blomstrer i slutningen af maj.
Træet bliver, i Mellem Europa, 40-50 m. høje, men hos os ca. 30-40 m. høje. Skovfyr er mest almindeligt i Danmark. Specielt i Silkeborg, i Nordsjælland, på Djursland og Læsø
Hunblomsterne sidder i spidsen af de nye skud. De laver små kogleformede blomsterstande (blomster som er samlet i grupper, der danner en helhed og der består af blade), der er røde og runde og på størrelse med en ært.
Hanblomsterne sidder længere nede på skuddet. De danner store mængder af blomsterstøv. Blomsterstøvet flyver rundt omkring i luften, så faktisk kan en hanblomst bestøve en hunblomst på lang afstand.
Læs også om bjergfyr: Bjergfyr