Dette projekt vandt 3.000 kr for en andenplads i Design for Change 2015.
Opdag
Vores ide handler om hvordan man kan forbedre lyset i skolen, da vi selv er elever der oplevet problemet med for lidt lys. Derfor har vi tage udgangspunkt i vores egen skole og filmet og gjort hvad vi kan for at forbedre den.
Vi startede med at måle lyset over klassetavlerne på vores skole med luxmålere samt researchede vi om hvilke krav og hvor meget lys der måtte være i lokalerne. Vi fandt ud af at der er 300 mindre lux end hvad der er forventet af kravene, som er 500 Lux på tavle og 200 Lux på bordene.
Drøm
Bagefter lavede vi det vi kalder et idé papir. Her kunne vi skrive forslag hvordan lokalerne skulle se ud. Listen bestod b.la. af en idrætshal med store vinduer, glastag og elektroniske gardiner. Vi lavede også skitser af hvordan vi havde tænkt os lokalerne skulle se ud. Fra vores skoles kontor fik vi kort over skolen.
Nogle af de steder der ikke har levet op til kravene, har vi set på hvad vi kan gøre, for at forbedre det. Det vi havde tænkt os vi kunne gøre, var B.la. At lave flere ovenlysvinduer, for at udnytte solens lys bedst muligt og sætte flere lamper op.
Vi har fået meget inspiration fra vores egen skole da vi gerne vil designe lokaler der minder om dem vi selv har. Vi synes selv at de er gode men det eneste problem er bare det manglende lys. Fx er vores vinduskarm indrettet så det direkte sollys ikke generer, ved at man har lavet dybe vindueskarme og vandrette skodder over sydvendte vinduer
Skab
Vi har lavet en model af den skole vi ønsker. Modellen er malet hvid – den hvide farve reflekterer sollyset og er betydende for hvor stor en mængde sollys der kommer ind i lokalerne. Planen er lave vinduer som går fra loft til gulv, og udnytte solens lys så meget som overhoved muligt. Ikke kun lyset, men også energien og derfor have solceller på tagene.
Vi har brugt modellen til at undersøge hvordan man kan påvirke lyset forskelige steder i skolen. Vi prøvede med at illustrere solen med en lampe. Ved at lyse fra øst (hvor solen står op), til vest (hvor solen går ned) og finde ud af hvordan solen ville lyse lokalerne op. Samtidigt med målte vi Lux i lokalerne. Vi er godt klar over at resultaterne kun kan give en antydning af hvordan virkeligheden er fordi lampens lys ikke direkte kan sammenlignes med solens lys, da solens lys er meget stærkere end lampens.
Del
Vi har fortalt pedellen hvor vigtigt det er at man har ordentligt lys, når man skal se hvad der står på tavlen og hvis man skal læse og skrive. Pedellen gik med os rundt i de klasser, hvor der var for lidt lys. De fleste steder kunne det løses med at putte en ny pære eller et nyt lysstofrør i, men andre steder – for eksempel over tavlen i vores klasselokale – mangler der simpelthen en lampe. Det vil pedellerne gøre noget ved. Snart.
.