Hvad er en stjerne?
En klar nat kan man se tusindvis af stjerner på himlen. Men det du, kan se er kun en lille brøkdel af, det der findes ude i rummet.
Stjerner ligner små, skinnende prikker på himlen, men i virkeligheden er de store kugler af umådeligt varme gasarter, men de ser små, fordi de er meget, meget langt væk.
Solen er vores nærmeste stjerne.
Der findes miliarder af andre stjerner som er spredt ud i rummet.Stjerner kan deles op i forskellige arter afhængig af, hvor varme deres overflade er.
De varmeste stjerner er som regel hvide eller blå, og de køligste ser røde ud. Man siger, man inddeler dem i spektraltyper, og de får tildelt et særligt bogstav.
O-typen er de varmeste deres temperatur er ca. På 20.000 *c, mens M-typen er de køligste, som ca. Er 3000 *c.
Nogle stjerner skinner kraftigere end andre. Man kan måle stjerners lysstyrke efter en særlig skala. Nogle stjerner stråler meget klart, men de er svære at se, fordi de de befinder sig så langt væk. Derfor skelner astronomerne mellem den tilsyneladede lysstyrke (Hvor klarer de ser ud) og den absolutte lysstyrke (Hvor klarer de i virkeligheden er) De klareste stjerner har tallet 0 eller et minus tal.
Dobbeltstjerner – Nogle stjerner synes man har en eller flere ‘ledsager’. Stjerner ned en ledsager kaldes en dobbeltstjerne. Nogle dobbeltstjerner ligger i virkeligheden meget langt fra hinanden, men nede fra jorden ser det bare ud som om de ligger tæt sammen. Andre er dog ægte tvillingestjerner (Dobbeltstjerner) og nogle kredser om hinanden. Man kan se adskillige dobbeltstjerner i selv et lille teleskop.
Stjernehobe – Stjerner ligner ofte sammen i hobe. Der findes to typer, åbne og kugleformede. Åbne hobe består af meget klare, unge stjerner, der ligger langt fra hinanden. Der kan være fra 10 til 1.000 stjerner i sådan en åben hobe. Nogle af de større, som f.eks. plejaderne, er så klare, at man kan se dem med det blotte øje. Kugleformede hobe består består af et enormt antal gamle stjerner, der ligger tæt sammen. I et teleskop ligner de en sløret kugle af lys. De fleste af dem, vi kan se ligger i yderkanten af vores galakse.
Hvad er et stjernebillede?
Når vi kigger op på himlen fra jorden, ser det ud som om stjernerne er anbragt i grupper. Det kaldes stjernebilleder. Hvis du bruger din fantasi, kan du finde mange forskellige dyr og mennesker. Der er 88 stjernebilleder, som vi kender til i dag.
Gennem mange tusind år har man givet stjernebillederne navne og fortalt myter om dem. Mange af stjernbilledernes navne bruger vi også i dag, til f.eks. stjernetegn.
Mange af de stjernebilleder, astronomerne bruger i dag, fik deres navn for flere tusind år siden, af astronomer i mellemøsten og det gamle grækenland. De syntes at grupperne af stjerne lignede dyr eller en person, fra den græskegudeverden og gav stjernebillederne navne efter dyr/personer fra den græskegudeverden.
Solen, månen og alle planeterne passere gemmen kun 12 af de 88 stjernebilleder. Disse 12 stjernebilleder kalder man dyrekredsen. De 12 stjernebilleder er: fisken, jomfruen, Krebsen, skytten, stenbuk, tvilling, tyren, vædderen, vægten, vandmand, skorpion, løven. De er også kendt som stjernetegn.
Hvorfor skifter stjernebillederne?
Hvis Jorden stod stille, ville himlen altid se ens ud, men sådan er det ikke. Jorden drejer om sig selv og drejer samtidigt rundt om Solen, derfor kan vi hver nat se stjernebillederne et andet sted.
Nogle stjernebilleder er der kun en eller to gange om måneden, hvor andre kan man se hver nat, f.eks. Karlsvognen
Hvad er en Galakse?
Galakser er store samlinger af stjerner, som bevæger sig igennem rummet sammen. De findes i mange forskellige former og størrelser. De midste galakser indeholder kun nogle få milioner stjerner, mens de støreste galakser har flere milliarder af stjerner. Galaksen Andromeda er en kæmpe stor spiralformet galakse.
De fleste galakser har form som en flad cirkel. Nogle galakser er spiralformede. De har lange hvirvler af stjerner og gas der snor sig væk fra en kugle af stjerner i midten. Mere end en trejdedel af alle galakser har ikke nogen bestemt form. De kaldes for uregelmæssige galakser.
Nogle Galakser lyser meget mere end man skulle forvente. De kaldes for kvasarer. Forskerne mener, at det ekstra lys kommer fra stjerne og gas, lige før de falder ind i et enormt sort hul i galaksens midte.
Hvordan drejer stjernerne sig rundt i galakserne?
Stjernerne i en galakse trækker hinanden med rundt sammen, men de ender ikke midt i galakserne, fordi galakserne drejer rundt. Det modvirker tyndekraften, som trækker stjerne mod hinanden.
Hvilken galakse ligger jorden i?
Jorden er en del den galakse som vi kalde mælkevejen. Hvis vi kunne se vores galakse udefra, ville vi kunne se at mælkevejen er en spiralformet galakse. Den indeholder mere end 200 miliarder stjerner.
Hvad er forskellen på astrologi og astronomi?
Astronomi: astronomi er når man undersøger og iagttager stjerne og planterne.
Astrologi: når man ser på hvordan stjerne, månen, solen og planterne ligger i forhold til hinanden og hvilken effekt man tror de vil have på mennesker og livet på jorden og på en måde kunne kunsten at “forudsiger” fremtiden og ligge horoskoper.
Ordet astrologi kommer af græs astro- og logi som er lære, viden.
