Big Bang!
Alle astronomer mener, at der skete noget meget voldsomt, da universet blev dannet for ca. 13,8 milliarder år siden. Denne skabelse kaldes for Big Bang eller “det store brag”.
Teorien
Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset tæt sammen. På dette tidspunkt var universet helt ufatteligt varmt og det var hér de letteste grundstoffer, som fx brint og helium, blev dannet.
Af ukendte årsager begyndte universet at udvide sig og det gør den stadig den dag i dag…
Begyndelsen
I de første brøkdele af et sekund blev der dannet forskellige elementarpartikler herunder kvarker (Kvarker er de bestanddele, som udgør protoner og neutroner), også blev der dannet elektroner og neutroner. Størstedelen af de dannede partikler blev øjeblikkeligt omdannet til energi (ved mødet med deres antipartikel).
I løbet af det første sekund var tryk og temperatur faldet så meget, at kvarkerne ikke længere kunne eksistere frit, men dannede sig sammen tre og tre, blandt andet med de første neutroner og protoner der var. Der blev dannet omkring 6-7 gange så mange protoner som neutroner.
Observationer
Teorien hviler på en masse observationer af universet, som det ser ud i dag.
En meget vigtig observation er, at universet udvider sig. Alle forskere har altid sagt, at det udvider, men har aldrig kunne bevise det!
Det var nemlig først i 1920’erne observerede man, at lyset fra fjerne stjerner og galakser var rød-forskudt og det var et klart tegn på, at alt i universet fjernede sig fra hinanden.
I dag kan vi observere, at udvidelsen accelererer nærmest.
400.000 år efter Big bang!
Efter knap 400.000 år var temperaturen og trykket faldet så meget, at elektronerne blev indfanget af atomkernerne og dermed blev de første atomer dannet.
De atomer, der var dannet, fulgte med universets udvidelse, men tyngdekraften bevirkede at de efter yderligere en halv milliard år, kunne samle sig til de første stjerner.
Hvad består universet af?
Normalt defineres universet som alt eksisterende inklusiv: planeter, stjerner, galakser, inter-galaktisk stof og alt andet stof og energi:
Intergalaktisk stof er det stof der findes i rummet mellem galakserne. Det intergalaktisk stof er lavet af brint, deuterium, helium og lithium, presset meget tæt sammen.
En supernova er en eksploderende stjerne, hvis lysudsendelse kan overstråle galaksen den befinder sig i, i op til flere uger.
Galakser er et bundet system af stjerner i rummet. Man kan kun se tre galakser med det blotte øje, Andromeda-galaksen og de to magellanske skyer, den. Nordlige og sydlige.
Stjerner er et lysende himmellegeme. Stjerner lyser pga. energien fra det indre. Solen er også en stjerne.
Planeter er et himmellegeme af en hvis størrelse, som kredser omkring en stjerne. For at det kan være en planet skal den have en radius på ca. 1000km. Er den mindre hedder den en dværgplanet, og defineres ikke som en planet.
Mørkt stof
Mørkt stofer en betegnelse for stof, som er med til at holde stjerner fast i galakser, som vores egen mælkevej. Mørkt stof har positivmasse og virker tiltrækkende på andre partikler på nøjagtig samme måde som almindeligt stof opbygget af protoner og neutroner.
Omkring størstedelen af alt stof i universet er såkaldt mørkt stof. Det hedder sådan, fordi vi ikke kan se det og fordi ingen ved, hvad det består af.
Det mørke stof holder sammen på galakserne. Tyngdekraften fra massen af det synlige stof i en galakse er nemlig slet ikke nok til at holde stjernerne på plads. Der må være noget mere, som vi ikke kan se, og det er altså dette “mere”, astronomerne har døbt: Mørkt stof.