Himmellegemer i rummet kan bl.a være asteroider, meteorer, kometer og dværgplaneter.
Dværgplaneter
En dværgplanet er en planet der egentlig er for lille til at være en planet, og istedet er blevet klassificeret som en dværgplanet. Derfor er den for lille til at rydde sin bane for is og sten, som almindelige planeter kan.
Ceres
Ceres blev opdaget d. 1 Januar 1801 af den italienske astronom Giuseppe Piazzi. I 1802 blev den så klassificeret som en asteroide, fordi at man ikke havde fundet på udtrykket dværgplanet endnu.
Billede af Ceres taget i Februar 2015 af NASA’s rumsonde Dawn
Fakta om Ceres:
– Ceres’ radius er 950 km.
– Ceres er opkaldt efter den romerske gudinde for vegetation.
– Den ligger mellem Mars og Jupiter
– Der er konstateret vanddamp på Ceres
– NASA har (havde) rumsonden Dawn i kredsløb om Ceres frem til juli 2015
Pluto
Pluto ligger ude forbi gasplaneterne i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem. Den er opkaldt efter den romerske dødsgud Platon.
I 1905 begyndte Percival Lowell at lede efter en ukendt planet, eftersom han opdagede en uoverensstemmelse i Neptuns bane, som skyldtes en anden planet. De samme slags uoverensstemmelser som havde ført til opdagelsen af Neptun ud fra Uranus’ bane. Lowell døde inden han kunne nå at finde frem til planeten. 13 år senere
Asteroider
Asteroider kan være lavet af metal,sten,klippestykker og isstykker. De kredser rundt om solen og har en diameter på mindst 100 m.
Asteroider har nogle af de ældste materialer i hele solsystemet, og er nogle af de eneste ting i solsystemet der ligner sig selv efter de ca. 4,6 milliarder år siden de blev dannet.
Ved at undersøge dem nærmere kan vi også få flere oplysninger om vores planetsystem.
Man kan fx finde asteroider i det der hedder asteroidebæltet. Det er det bælte af asteroider der ligger mellem Mars og Jupiter. Det er her de fleste asteroider findes.
Bæltet strækker sig fra ca. 300 til 700 millioner km fra solen. Mange astronomer mente at asteroidebæltet var en planet der var blevet revet i stykker, men nu mener forskerne at klippestykkerne ikke har kunnet klumpe sig sammen til en planet på grund af Jupiters tyngdekraft.
Man kan også finde asteroider i kuiperbæltet, kuiperbæltet befinder sig på en anden side af Neptuns bane. Der er også nogle asteroider der kommer så tæt på Jorden, at de faktisk rammer den. Den slags asteroider kaldes for en meteorit.
Meteorider er ofte stykker af asteroider der er blevet slået løs, når de støder ind i hinanden med høj hastighed.
Hvis en af de store asteroider rammer Jorden kan det få katastrofale følger for os der bor på den.
Lige nu har man ikke set nogle asteroider der er i kollisionskurs med Jorden, men man er alligevel forberedt og holder udkig, fordi hvis der skulle ske noget skal man være klar til at varsle.
Nogle mener fx at udryddelsen af dinosaurerne skyldes, at en asteroide
blev slået ud af dens bane og ramte Jorden for ca. 65 millioner år siden.
Meteorer/ kometer
En komet er et klippe eller isstykke der kommer fra det ydre solsystem, og som har kredsløb omkring Solen. En meteoroide – altså en sten der er i kredsløb om solen – der støder ind i atmosfæren og brænder op er det man kalder for en meteor, eller bedre kendt som et stjerneskud. En meteoride kommer enten fra kometer eller asteroider. Stjerneskuddets udseende afhænger af hvor stor objektet er og i hvor stor hastighed den har. Grunden til at stjerneskud ser ud som de gør er fordi at luften foran fx klippestykket presses sammen, og bliver varm. sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får klippestykket til at fordampe. Varmen er det der gør at luften omkring klippestykket begynder at gløde. Det er lige præcis derfor vi kan se stjerneskuddet. Fordi at luften bliver varmet så meget op at den begynder og gløde, kommer der et lys på himlen. Der er forskellige former for stjerneskud/kometer. Der er den mest normale at se nemlig de lyssvage stjerneskud. De ses som en lille hvid lysende streg, og varer kun en brøkdel af et sekund. Så er der dem man kalder store stjerneskud – eller ildkugler som nogle kalder dem – de har ofte en et klart objekt med en hale. Stjerneskuddet kan vare flere sekunder, og kan enten være hvid, blåhvid, grønlig, gul eller orange. Til sidst er der de stjerneskud som har retning mod den der står og kigger, så derfor ligner det bare en stjerne der kort lyser kraftigt op. Meteoritter er de meteorer der ikke når at brænde helt op, mens den er på vej igennem atmosfæren. Det gør at man kan finde rester af meteorer her på Jorden.
